Se min frække hjælper...

Se mit nye lækre klippebord!

D. 9/8 åbnede jeg min salon i nye lokaler i mit nye dejlige hus. Dette gav anledning til også at få et nyt klippebord…
Det er efterhånden længe siden jeg har bestilt det, og nu er det endelig kommet!

Bordet er et elektronisk hæve-sænke bord. Super stærkt og stabilt. Det kan køre næsten til gulv, hvilket betyder at større hunde kan hæves op, i stedet for at jeg skal tage det tunge løft, eller klippe dem nede på gulvet. Det er meget hårdt for kroppen. Bordet kan hæves op i en god fornuftig højde, som passer rigtigt til mig.
Jeg var begyndt at døje med min lænd, og meget af årsagen var rent faktisk, at mit gamle klippebord ikke kunne blive højt nok.
Det er så super vigtigt, at ens arbejdsforhold er i orden. Det gælder i alle jobs. Man har altid nogle gentagne bevægelser, som vil kunne slide på ens krop, og den skal jo holde i mange år.

Nyt klippebord

Her er det den lille søde Coton Malthe, der har fået en tur på det nye bord. Han kunne nok ikke mærke den store forskel.
Jeg glæder mig til at få nogle større hunde på bordet. Det er både stærkere og længere end det gamle. Så pladsen er bedre og det ryster ikke, hvis en hund skulle blive urolig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se min frække hjælper...