Livet med kæledyr -Velkommen!

Livet med kæledyr -Velkommen!

Coton dé Tuléar – I dag bliver Viktor 12 år!

Det er tirsdag i dag, men for mig er det ikke en helt almindelig tirsdag. I dag d. 27/9 2016 bliver min ældste hund Viktor nemlig 12 år!
For mig er han selvfølgelig noget helt særligt. Han er mit første “barn”, men han er også inspirator og medvirkende til den forretning og det liv jeg i dag har skabt.
Jeg lever af at være hundefrisør i min egen hundesalon, og har de seneste år opdrættet Coton dé Tulear og Bichon Havanais.

IMG_1054

 

Viktor er en “Coton” (Coton dé Tuléar), den lille bomuldshund fra Madagaskar. Jeg havde aldrig før mødt en Coton, da jeg i 2004 fandt frem til racen på internettet.
Jeg havde købt hus sammen med min daværende kæreste, og jeg drømte om en lille hund. Men min kæreste var desværre meget allergisk, og meget mistroisk overfor projektet.
Da mine forældre lovede, at de ville overtage hunden, såfremt han ikke kunne tåle den, kom han med på ideén. Jeg var så glad! For jeg havde altid haft hund i mit barndomshjem, og vidste at jeg ikke kunne leve uden en hund.
Desværre var der dengang meget lang ventetid på en lille Coton. Der var ikke så mange opdrættere af racen, som på det tidspunkt var forholdsvis ukendt. Så vi blev skrevet op på en liste med 1 års ventetid. November 2014 skete der noget. Jeg fandt en annonce på nettet, med en der solgte et kuld hvalpe. Vi skyndte os af sted og kunne jo godt se, at de var meget skønne. Vi valgte at gå hjem og sove på, om det skulle være en tævehund eller en hanhund. Vi havde forestillet os en tævehund, men kom i tvivl da vi så lækre Viktor.
Da Viktor var 10 uger hentede vi ham d. 4/12. Hvor var det bare fantastisk at blive hundeejer.

Det har aldrig været med forretning for øje, at vi valgte at få hund. Men da Viktor var 3 år gammel, blev vi spurgt om ikke han måtte blive far til et kuld hvalpe. Så det prøvede vi, og det kom der 3 skønne hvalpe ud af. Jeg havde gået og fantaseret om at have 2 hunde… men min kæreste var ikke helt enig. Da det så viste sig, at der var en dreng i kuldet, var jeg sikker på at det måtte være fordi at vi skulle have ham. Kæresten blev overtalt og i 2008 fik vi vores 2. Coton. Vores datter var på det tidspunkt knapt 2 år gammel. Hun var bedste venner med Viktor, og var helt vild med Kosmo. “Inar og Kokke” kaldte hun dem. Kosmo er hunden på denne sides banner. Billedet er taget på hans 1 års fødselsdag.
Racen er utroligt børnevenlig. De elsker børn og er fantastiske familiehunde. Tilmed er de allergi venlige, og kan tåles af de fleste med astma og allergi.

1

Viktor blev far til flere hvalpe, dog beholdte vi ikke flere selv. Men pengene vi fik for det, blev senere brugt til at købe vores 2 dejlige Bichon Havanais piger Maggie og Sille.
Det blev starten på min kennel “Coton Randers”, som jeg selv åbnede efter at være blevet skilt. Min datter og jeg har de sidste 5 år skabt de mest dejlige Bichon Havanais og Havaton hvalpe, som alle har fået rigtig gode hjem. 2 hvalpe beholdte vi, Bichon Havanais Aslan og Havaton Rosa.
I dag er det kun Viktor, Sille og Aslan der er vores hunde og som bor hos os.

Da jeg fik Viktor fandt jeg hurtigt ud af, at den race kræver massiv pelspleje. Jeg gik selv igang, og blev med tiden rigtig god til at soignere ham, og senere vores andre hunde.
For 4 år siden åbnede jeg Coton Randers Hundesalon, efter at have dygtiggjort mig indenfor faget. Det blev hurtigt en succes. Jeg klipper nu hunde af alle racer på fuldtid og sælger div. tilbehør til hunde.
Det er Viktor jeg kan takke for at have fået succes med min forretning. Uden ham var den aldrig blevet skabt. Jeg elsker at arbejde med hunde.

Viktor 12 år

Fødselsdags hunden – Det er ikke til at se, at han bliver 12 år i dag!

IMG_3941

Vi giver altid vores hunde fødselsdagsgaver, og de elsker at pakke dem op

IMG_3945

Min datter har selv malet Viktors gave

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet med kæledyr -Velkommen!